Jeg er overrasket over effekten af behandlingen, og jeg synes, der er sket utrolig meget. Jeg må indrømme. at jeg stadig i situationer, hvor jeg tidligere havde nulret/plukket, har trangen, håret nærmest “skriger” efter at blive nulret, men det er som om. at forbindelsen til mine hænder er koblet helt fra, for hænderne nærmer sig overhovedet ikke mit hår, når det “skriger” – de er nærmest ligeglade med det. Efter et par minutter forsvinder trangen så og så sker det ikke mere. Det er et rigtig godt resultat, og jeg tror, på sigt vil jeg slet ikke lægge mærke til “skrigeriet”. Jeg har hørt, at andre har fået tilbagefald, efter de er kommet ud i vanskelige situationer, og hvordan min situation er, kan jeg kun håbe det bedste. Men for almindelige situationer, f.eks. tlf.-samtale, venten ved automaterne på arbejdet og skriveri ved computeren, så har jeg prøvet det meste her i løbet af weekenden, men uden at have haft hænderne i håret, så jeg tror på et godt resultat.