Tak for sidst. Det var en meget speciel oplevelse. Det lykkedes fint at slappe af i kroppen, det var sværere med sindet.
Alligevel oplevede jeg, at jeg dagen efter, da jeg skulle forberede mit foredrag, tog det helt anderledes roligt. Jeg havde gode forventninger og glædede mig faktisk ligefrem.
Natten inden foredraget sov jeg rigtig godt. Jeg plejer enten at ligge vågen, eller drømme de forfærdeligste drømme om, hvor dårligt det vil gå.
Næste morgen var jeg mere optaget af at sende min søn på lejrskole end af at jeg 2 timer senere skulle holde foredrag. Jeg glædede mig. Var spændt, men var ikke nervøs eller havde ondt i maven som jeg plejer. Jeg var sikker på at det skulle jeg nok klare.
Det gik også rigtig godt. Jeg var helt afslappet og talte frit og naturligt. Og det blev meget positivt modtaget. Jeg har altid følt at det modsatte af usikker var selvglad/højrøvet og det er egenskaber, jeg har svært ved at acceptere, så det er vigtigt for mig at det ikke var det, jeg ville komme til at udstråle. Men det var slet ikke den følelse jeg havde. Jeg var bare rolig og veltilpas og jeg er sikker på at jeg heller ikke er blevet opfattet sådan.
Det var nærmest som en leg. De andre gange har det næsten ikke været det værd for mig. Også selvom folk har været tilfredse, så har jeg alligevel ikke taget det ind og selv været tilfreds.
Så alt i alt må man sige , at jeg har opnået det jeg ønskede, men ikke troede var muligt.