Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk lige efter behandlingen. Jeg oplevede nemlig ikke, at jeg syntes, det var ulækkert at bide negle, som vi jo arbejdede på, at jeg skulle synes. Til gengæld er min trang til at bide negle væsentligt nedsat, og mine negle er faktisk blevet rigtig lange! (: Jeg har dog taget mig selv i et par gange, at tage fingrene op til munden, og jeg har også et par gange rent faktisk bidt.
Det er mest neglerødderne og huden udenom, det går udover, mens selve neglebidningen er meget lille. Min bidning af neglerødder er dog også væsentligt nedsat, men ikke helt nok. Så jeg ville egentlig høre, om det er muligt at få en opfølgning – altså endnu en hypnose? Jeg ved ikke, om det er almindeligt, at få en opfølgning på hypnosen – og om det overhovedet virker bedre. Men jeg har tænkt lidt over, at når nu jeg kender til hypnose, at jeg vil have endnu lettere ved at samarbejde.
Egentlig havde jeg også forestillet mig – før jeg gik ind til hypnosen – at det var en behandling over flere omgange. Troede slet ikke det var så effektivt, som det egentlig var. For det har 100% virket – ingen tvivl om det.