Så er det overstået. Gennemførte MR-scanningen kl. 12.20 i dag!
Hypnosen betød for mig, at jeg havde en indre tillid til at noget fundamentalt var ændret i mig, og at det derfor kunne lade sig gøre. Bevidstheden om dette, og om at det jo var mig, der bestemte og ikke den paniske mig, var dét jeg holdt fast i og det hjalp mig enormt.
Dernæst gav hypnosen mig nogle indre billeder og kropslige forankringer, jeg kunne holde fast i – her tænker jeg især på sammensmeltningen af min bror, den voksne mig og det bange barn som skete under hypnosen, og integreringen af min mand.
Disse elementer repræsenterer den nye forankring og den grundlæggende ændring inden i mig. Ordene i selvhypnosen hjalp mig med at spænde af, mærke underlaget og holde fokus på kroppen, hvilket var dét, jeg brugte i selve situationen i scanneren, i stedet for at slippe den vimse mig, som gerne ville tænke paniktanker til – det fik hun slet ikke lov til.
Et andet symbol, som hjalp, var ”bolden” i hånden, som næsten havde betydning som en bamse og repræsenterede tryghed.
Radiografen var en anden denne gang, og han gav mig det råd at lukke øjnene, før han satte gittermasken på og holde øjnene lukket til han sagde til og undersøgelsen var færdig. Dét var et rigtigt godt råd, for da jeg er meget visuel, så forhindrede det mig i at have et billede af at være lukket inde i en maske, og jeg kunne lade som om den slet ikke var det – eller i det mindste var meget, meget stor (som hele rummet, nærmest).
Tusind, tusind tak for din hjælp. Ingen tvivl om at det var ved hjælp af den, det var muligt at gennemføre undersøgelsen.
