Jeg vil gerne sige dig en stor tak, fordi du ville bruge noget af din ferie til at se mig – smiler. Det har betydet rigtig meget for mig. Jeg er dig dybt taknemlig for det, du har gjort for mig. Jeg har fået rigtig meget ud af dine behandlinger, kan jeg mærke.

Jeg har, siden jeg kom hjem, udfordret mig selv ved at gøre nogle af de ting, jeg ikke har kunne før og det har været med stor succes. F.eks. gik jeg, nogle dage efter jeg kom hjem fra ferie, op på den svalegang jeg har prøvet før, og denne gang kunne jeg stå 4 min., hvor jeg før KUN kunne sætte det ene ben ud, før angsten kom. Det gjorde rigtig meget for mig, kunne jeg mærke – smiler.
Jeg har været ude på en gangbro med stor succes. Havde ingen angst overhovedet. Tænkte faktisk bare..” jamen, det er jo bare en gangbro”.

Den borger jeg har, hvor jeg også skal gå på en svalegang, der mærker jeg INGENTING mere, hvor jeg før var angst og usikker.
Jeg har en anden borger, som bor på 4. sal. Det er ved den borger, jeg har øvet ved at gå ud på hans altan engang imellem. I sidste uge gik jeg derud og satte mig på en stol og talte med ham i 5 min., HVILKET jeg aldrig har ville kunne før. Jeg var anspændt, men ikke bange, så også det har været en stor succes.

I det hele taget kan jeg mærke en en ro i mig, som jeg aldrig har oplevet før i mit liv. Når jeg køre med J, er jeg også meget mere rolig og slet ikke så anspændt, som jeg plejer. Jeg sidder sågar og læser avis, uden at skulle kikke op hele tiden. Jeg ved ikke, hvad der er sket, men noget er der sket Brigit, og jeg har slet ikke ord for, hvor glad jeg er for det.

Jeg arbejder videre med at prøve af og jeg er fuld af optimisme, Brigit. Jeg er bare så glad så glad og så glad, for det du har gjort. Jeg tror også, at al det vi talte om fik brikkerne til at falde på plads for mig på en måde, som jeg aldrig har oplevet før. Har tænkt og gennemtænkt alle de ting, vi har snakket om og jeg har fået rigtig meget ud af vores samtaler.

Ja, jeg har slet ikke ord for, hvor glad jeg er, for at jeg har mødt dig. I øvrigt et møde som jeg virkelig havde set frem til og som jeg har fået meget ud af. Jeg er dig DYBT taknemlig.
Jeg har desværre ikke fået kikket ordentlig på det selvhypnose, men det er noget, jeg helt sikkert vil gøre, og tusind tak for det. hvis det er i orden med dig, så vil jeg gerne skrive til dig indimellem og fortælle dig, hvordan det går – smiler.

Stort knus og kram skal du have fra mig af