Jeg har stadig en form for lettelse i maven. Jeg tænker ikke så meget over tingene som før og tænker, at “selvfølgelig kan jeg godt”….
Jeg har ikke behov for at tænke på min far mere og hvis jeg gør, så er det med ro i maven. Jeg føler generelt, at der er kommet en indre ro i mig, som jeg mærker hver dag i alle de ting, jeg foretager mig. Det er, som om jeg ser med andre øjne – optimistiske og positive øjne.
Kære Brigit, du har helt sikkert hjulpet mig meget og jeg er meget taknemmelig. Jeg ved, at hvis tingene på en eller anden måde skulle ændre sig, eller at jeg føler, at jeg skal have hjælp til mere, så kontakter jeg dig. Tak for nu.
