Så er 3 uger gået siden vi besøgte dig… og hvilke 3 uger!!!
Jeg kan ikke med ord beskrive hvor ydmyg, og taknemmelig jeg er over, hvor meget du har hjulpet, jeg kan faktisk ikke få armene ned!! 🙂
Ikke én eneste gang i de 3 uger har han taget sig til brystet, hvilket han førhen kunne gøre optil 100 gange på en dag. Men det er væk, forsvundet, helt væk.
Når han sover… thi hi… jeg sidder på sengekanten og betragter ham, som jeg gjorde mine børn, da de var små. Jeg kan se på ham, at han simpelthen sover så dejligt.
Søndagen efter vi havde været hos dig, sov han faktisk det meste af dagen, hver gang jeg kaldte på ham, kiggede han på mig, smilede et STORT smil, og sagde:” jamen skat.. jeg sover bare så dejligt”, og så var han væk igen!! 🙂
Kæreste Brigit, modtag fra det inderste sted i mit hjerte, et kæmpestort TAK, du tænker måske, at du så tit har hjulpet andre også, men for mig er det et mirakel, et af dem man måske oplever én gang i livet, hvis man er heldig, det er så ubeskriveligt dejligt at se sin elskede nyde livet, og ikke hele tiden være bange for at dø.
Han har i sandhed fået sit liv tilbage. TAK.
Kunsten her i livet må være, hver dag at huske på hvor heldige vi er, at vi har det så godt, og hvor lidt der skal til for at skabe ubalance, heldigvis kan vi så fremover huske på at det er forholdsvis lidt, der skal til for at få balancen tilbage igen.
Du har i hvert fald lært os en ting eller to, både om livet men også om hvor meget ens psyke slæber rundt på.
