Min mor som har været i behandling hos dig har bedt mig om at sende nedenstående beretning til dig.
(Som en personlig kommentar vil jeg tillade mig at tilføje, at den hjælp som du har ydet hende, har betydet mange positive forandringer i hendes tilværelse, og det er en fornøjelse at opleve den glæde, som hun giver udtryk for, at hun er begyndt at få helt nye livsoplevelser.)
Jeg havde en fugle- og fjerfobi.
Mine forældre havde et sommerhus og der havde de nogle høns. En dag slagtede min far en høne, men den løb fra ham uden hoved og væltede mig. Jeg var 4 år og har siden været bange for fugle og især løse fjer, de er over alt og har styret mit liv.
Jeg har altid gået og set ned på jorden, jeg var bange for at komme for tæt på dem eller træde på disse fjer, jeg gik langt uden om og stivnede helt. En tur i skoven var ikke en god oplevelse og jeg kunne ikke gå på græsplæner. At sidde på en fortovscafe var umuligt og jeg kunne nævne utallige episoder, hvor jeg fik det dårligt. Mine fobier blev værre og værre med årene og ingen kunne hjælpe mig.
Jeg kontaktede Fobiskolen, men det kunne jeg ikke overskue, da jeg ville blive konfronteret med en fugl og fjer på et tidspunkt. Så, så jeg i sommer fem udsendelser om hypnose med Brigit Silvana, nu var jeg ikke i tvivl, det måtte jeg prøve. Jeg bestilte straks tid til behandling, Jeg har fået to behandlinger og allerede efter den første kunne jeg opleve en forskel, jeg har simpelt hen fået et nyt liv.
Jeg er 78 år og har lidt af mine forbier i 74 år, det er ikke for sent at gøre noget ved det. Det er de bedste penge jeg har givet ud. Tak.
…..2 måneder senere (oktober 2007)…..
Jeg lovet min mor at sende nedenstående brev til dig i forlængelse af hendes behandling og tidligere korrespondance. Her følger min mors brev:
Det er nu to måneder siden jeg har været i behandling hos dig og det går stadig fremad.
Den 23. september bestemte jeg og to veninder os for at gå i Tivoli den sidste dag der var åben. Vi skulle se, hvordan jeg havde det med at gå der inde. Vi tog toget til Hovedbanen og uden for var en pølsevogn, hvor der var 40 til 50 duer. Vi skulle over gaden til Tivoli og jeg gik igennem hele flokken og var kun bange for at træde på dem. Det kom bag på min veninde, at jeg bare gik ind i mellem duerne, for hun var bange for min reaktion. “Det skal du ikke være, jeg har fuld kontrol over det”, sagde jeg. Der var heller ingen problemer i Tivoli med de påfuglefjer, som børnene vinder derinde. Jeg overrasker stadig mine venner og bekendte. Det er ikke alle der ved, jeg har været i hypnose. De kan ikke forstå, hvad der er sket, for de har jo oplevet, når jeg var ved at gå i panik. Jeg fortæller, at jeg har været i hypnose og er kureret for mine fobier. Jeg morer mig meget over deres reaktioner. Mit liv blevet nemmere og sjovere.
