Det går rigtigt fint. J og jeg har fundet tilbage til hinanden. Vi er dét klogere, og for mit vedkommende dét rummeligere. Der har ikke været nogen jalousi fra min side siden. Det er min overbevisning at hypnosen har hjulpet, og at adskillelsen har gjort os meget nænsomme, og vi er mere bevidst om hinandens sår og sorger. Faktisk har vi indtil nu formået at mødes fra et kærligt sted, i stedet for forsvar.
Så sent som her forleden dag, meldte J ud at hun gerne ville mødes med den person/kvinde jeg før ikke kunne acceptere, hun havde en relation til. Det er mest sorg, der fylder over dette, ikke jalousi. Hvis det kniber, har absolut dig i mente og klar på et forløb igen hvis jeg vakler.
Forløbet efterlod spor af forandring, i systemet… af en eller anden grund særligt den første, men ja, små forandringer med forsinket justeringer i adfærd.
