Som lovet efter hypnosen for min flyskræk vender jeg hermed tilbage med hvordan det gik.
Jeg havde jo hele to flyvninger at skulle igennem, først 5. juni 2008, 1 uge til Kreta og siden 8. juli 2008, 5 dage til Færøerne.
For at starte med turen til Kreta var den foregående aften, som den plejer med lidt sommerfugle i maven, vel nok meget naturligt. For at tage alle forholdsregler om morgen inden vi skulle flyve kl. 7, turde jeg ikke andet end som altid, at tage et par afslappende piller – for tænk nu hvis jeg panikkede helt og vi ikke kom af sted.
Da vi skulle boarde, gik vi gennem gang-tunnelen til flyet, og normalt ville jeg allerede her være helt koldsvedende og opleve panik-angsten, men den var der ikke, og det var rigtig dejligt. Vi kom ind i flyet og satte os, og i stedet for at føle lufthunger og indelukkethed, blev jeg i stedet en lille smule ked af det, mærkelig nok, og min kæreste sagde, jeg skulle tænke på det, jeg havde talt om i hypnosen.
Det blev en behagelig tur derned, selvom jeg selvfølgelig var glad for at lande, men følte ikke uhæmmet trang til at komme ud, da flyet landede, følte mig derimod afslappet og rolig.
Flyvningen tilbage gik på samme måde, ja, vi så film, og jeg faldt faktisk næsten i søvn, så det siger vist meget.
Den næste flyvning gik endnu bedre trods flyet var mindre, og jeg havde hørt mange skrækhistorier om flyvning til Færøerne, men de havde prellet af på mig. Jeg nød serveringen, udsigten og musikken i radioen, og trods meget lidt turbulens gik det fremragende, og min kæreste kunne også nyde flyvningen, eftersom bl.a. hans hænder ikke skulle klemmes af mine hele tiden, og han ikke skulle være bekymret for, at jeg ville panikke.
Hjemturen var den reneste fornøjelse – hvor jeg førhen bare har skullet overstå timerne i kabinen, før jeg kunne komme ud, har jeg det mere nu, at jeg begynder at kede mig lidt, og jeg vil ikke ud fordi jeg er angst, men fordi jeg synes, det er trættende at sidde stille så længe.
Da jeg forlod hypnosen hos dig, havde jeg en den samme følelse, som første gang jeg var hos dig. Tilstanden af at have været så langt væk i sit sind, men alligevel så bevidst i øjeblikket, var svær at tage at føle på. Du sagde til mig, at der ingen tvivl var om, at jeg havde taget imod hypnosen, og alligevel føler jeg, at det var en drøm, jeg blot lå og fortalte fra.
Den scene der havde været medvirkende til min flyskræk virkede så banal, og jeg har tænkt meget over den siden, for faktisk havde jeg glemt, at der var en sauna i huset, indtil den dukkede frem under seancen.
Jeg er glad for, at jeg er blevet stærkere til at klare en flyvning, og glæder mig over, at det ikke skal begrænse mig for mange oplevelser fremover.
Tak for din hjælp.
