Du får hermed et kæmpe knus sendt fra Kuala Lumpur. Det gik rigtig fint med at flyve. Jeg tog slet ikke sovemedicin, og det var jo målet. Selvfølgelig var jeg bange nogen gange, men det var minimalt, i forhold til tidligere flyveture. Jeg var heller ikke bange, før vi skulle af sted, og det gjorde, at jeg bedre kunne glæde mig. Nu får vi at se, hvordan de sidste 8 flyvninger kommer til at gå, men jeg tror, du får et enkelt besøg af mig igen, så vi kan få det sidste med. Det går jo den rigtige vej.
…..En måned senere…..
I går overlevede jeg endnu 2 flyvninger. Den sidste var dog meget hård, fordi det både lynede og tordnede, da vi skulle lette. Der var meget turbulens, og det er det, jeg hader mest. Men jeg tog ikke en sovepille, og det er jeg meget stolt af. Og for hver gang det går godt, bliver det bedre, det kan jeg mærke. Jeg har nu nærmest overbevist mig selv om, at jeg ikke lider af flyskræk
Når jeg sammenligner med mine andre rejser, har jeg simpelthen fået foræret mere tid, for på de andre rejser brugte jeg mange dage på at være bange. Nu venter jeg med at være bange til jeg sidder i flyet. Det er et stort skridt, synes jeg. Og derudover varer min angst i flyet heller ikke så lang tid
Så endnu et kæmpe knus til dig
