Det går fint efter behandlingen, jeg har ikke haft nogen angstanfald i meget lang tid, men kan dog desværre stadig mærke tendenserne ind imellem, hvis jeg bliver bange over et eller andet, specielt med min lille datter, men det er vel nok også meget normalt, når nu det er mit første barn. Men et regulært angstanfald har jeg ikke haft.
Jeg synes det var skægt at prøve og meget behageligt bagefter, der følte jeg mig helt let som en fjer, da jeg gik derfra og enormt glad.
Men under selve behandlingen følte jeg det lidt ubehageligt, da jeg følte mig meget tung i kroppen og fjern, ligesom om jeg havde en feberdrøm. Samme følelse får jeg nemlig, når jeg er syg med feber og skal sove. Som om man er meget langt væk fra sin krop. Men bagefter var der intet og det var rart, at det bare stoppede lige pludselig midt under behandlingen.
Det er dog svært på nuværende tidspunkt at sige om det har hjulpet på længere sigt, da der godt kan gå lang tid mellem jeg kan føle angsten. Men indtil videre virker det da lovende.